 |
||||||||||||||||||||
HARPOON missil ødelagde et større sommerhusområde ved Lumsås
Fregatten PEDER SKRAM
affyrede ved middagstid utilsigtet et HARPOON-missil fra den sydlige del
af Kattegat.
Middagsradioavisen 6. september 1982
havde som hovednyhed, at fregatten PEDER SKRAM af indtil videre ukendte
årsager ved en fejl havde affyret et HARPOON missil. Af Johnny E. Balsved Mandag 6. september 1982, kort før middag, blev et såkaldt antiskibs missil af typen HARPOON, ved en ukendt fejl affyret fra fregatten PEDER SKRAM. Det mere end halv tons tunge og næsten 1 mill. $ dyre missil var med næsten overlyds hastighed på vej mod et tilfældigt mål i Køge Bugt, mere end 100 km derfra.
Et af de allerførste billeder, der er taget blot en halv snes minutter efter, at Harpoon-missilet eksploderede i luften mellem dette hus på Pilelunden 2 og nabohuset på Søndre Strandvej 3 ved Lumsås Sønderstrand
Efter omkring 34 kilometers flyvning i lav højde ramte missilet nogle træer i skellet mellem sommerhusene på Pilelunden 2 og Søndre Strandvej 3 ved Lumsås Sønderstrand i Nordvestsjælland. Kl. 1132 eksploderede missilets højeksplosive ladning på mere end 200 kg sprængstof i ca. 5 meters højde i skellet mellem de to sommerhuse. Forinden havde det lavtflyvende løbske missil revet flere el-ledninger over i sommerhusområdet. Slap uskadte fra den voldsomme eksplosion Ved den kraftige eksplosion blev 4 sommerhuse totalt ødelagt og næsten 130 sommerhuse fik større eller mindre skader. Ved et rent tilfælde kom ingen mennesker til skade ved ulykken. Blot 100 meter fra eksplosionsstedet befandt pensionistægteparret Tove og Poul Larsen sig i deres sommerhus. Tove Larsen talte i telefon med sin datter, da ruden bag hende pludseligt blev suget ud ved eksplosionen, medens Poul Larsen befandt sig i sit lille værksted, der på få sekunder blev omdannet til det rene kaos. Bortset fra roderiet og adskillige knuste ruder slap ægteparret Larsen på mirakuløs vis uskadte, men naturligvis noget rystede, fra eksplosionen. Senere på eftermiddagen blev deres hus, der var det eneste i nærheden med telefon, nærmest omdannet til en kommandocentral for både red-ningsmandskabet og Søværnets officerer, der var kommet til stedet. Hvad var det der skete
HARPOON-missil. Søværnets Artilleriskole, der ligger på spidsen af Sjællands Odde, var lige-ledes blevet underrettet direkte fra fregatten omkring missilaffyrringen, og artilleriskolen kunne kort efter middag konstatere, at missilet sandsynlig-vis var ramt ned i et område omkring Lumsås Sønder-strand. Umiddelbart herefter kunne det konstateres, at det var det løbske HARPOON-missil, der var eksploderet ved Lumsås Sønderstrand. Artilleriskolens mandskab deltog efterfølgende i oprydningsarbejdet. Uheldet skete under en rutinesejlads
af Kattegat, 10 sømil, eller omkring 19 km, nordvest for Sjælland Odde. Missilet afsluttede sin bane ca. 34 kilometer fra denne position i et sommerhus-område syd for Lumsås på et tidspunkt, hvor missilet endnu ikke var gået i en aktiv søgning. Missilets krigshoved detonerede ca. 5 meter over jorden i en plantage og forårsagede stor materiel skade.
Fregatten PEDER SKRAM HOVSA - Hvad var det? Også ombord på fregatten herskede der umiddelbart stor usikkerhed om, hvad der var foregået.
Lettelsen var stor, da de kunne konstatere, at ingen om bord var kommet noget til, men samtidig kunne de konstatere, at et HARPOON missil var blevet affyret. Nu var der blot tilbage for skibets besætning ængsteligt at vente på mel-dingen om, hvad missilet eventuelt havde ramt. Formentligt frygtede alle det værste, samtidig med at man sandsynligvis håbede på det bedste. Efter blot 4 minutters flyvning endte det løbske missil sin bane. I forbindelse med uheldet udtalte et tidligere kommunistisk medlem af Folke-tinget sig senere fra Folketingets talerstol: "Jeg bryder mig ikke om forsvarets måde at sanere sommerhusområder på..." Fregatterne af PEDER SKRAM-klassen
Skibene var historiske på den måde, at de var de første skibe på den størrelse, der blev udstyret med gasturbiner som primær fremdrivning. Gasturbinerne var i stand til at give skibet en fart på mere end 28 knob, eller knap 52 kilometer i timen. Fra juni 1977 til juni 1979 gennemgik fregatten en større ombygning og modernisering på Helsingør Skibsværft, et år tidligere havde søsterskibet HERLUF TROLLE gennemgået en tilsvarende modernisering og ombygning. I forbindelse moderniseringen blev fregatterne blandt andet udrustet med både Seasparrow og Harpoon missiler. Normalt var fregatterne udrustet med i alt 8 Harpoon missiler. 6. september medførte PEDER SKRAM dog kun 4 missiler af denne type. HARPOON sømålsmissilet Sømålsmissilet HARPOON, der produceres af McDonnell-Douglas i USA (i dag en del af Boeing-gruppen), anvendes af bl.a. USA og de fleste NATO-lande, herunder Danmark.
Missilet, der er 3,8 meter langt og vejer omkring 500 kg, er et målsøgende missil, et såkaldt SSM (surface-to-surface eller skib-til-skib missil). Med en fart af Mach 0,85 (ca. 281 m/sek.) har missilet en rækning på over 60 sømil, eller omkring 111 km, og det kan forinden affyringen program-meres til forskellige flyvehøjder og manøvrer. Det medførte en højeksplosiv sprængladning på ca. 220 kg. Teknisk eller menneskelig fejl Hvad var det, eller hvem var det der forårsagede, at missilet utilsigtet blev affyret i forbindelse med funktionstesten. - Var det en teknisk eller en menneskelig fejl? Søværnets Materielkommando, der jo var ansvarlige for anskaffelsen af Harpoon missilsystemerne, iværksatte omgående en intern undersøgelse for om muligt at opklare årsagen eller årsagerne. Ret hurtigt stod det klart, at der sandsynligvis forelå en eller flere tekniske fejl ved anlægget, en fejl der også kunne være til stede i de tilsvarende an-læg på søværnets øvrige enheder, der var udrustet med Harpoon missiler. Det blev besluttet, at kablerne til alle missiler i søværnets skibe umiddel-bart skulle demonteres, som følge af de foreløbige undersøgelser. Allerede tirsdag formiddag, dagen efter uheldet, kunne Marineauditøren således meddele orlogskaptajn H. G. Olsen, at der var tale om en teknisk fejl, som han (Olsen) ikke var ansvarlig for. Orlogskaptajn H. G. Olsen erkender fejlbetjening Orlogskaptajn Henning G. Olsen, der havde stået for funktionstesten om bord i fregatten PEDER SKRAM, var søværnets mest erfarne ekspert på området. Han havde testet HARPOON missilsystemerne hundredvis af gange, og for ham var denne dag om bord på fregatten blot en rutinedag, som så mange andre. Denne mandag middag måtte Olsen dog chokeret indse, at hvad der ikke kunne ske, faktisk skete. Et mere end 500 kg tungt missil med en 200 kg sprængladning havde for-ladt sit hylster og var med næsten overlydsfart på vej et eller andet sted ud i det danske land. Orlogskaptajn Olsen prøvede aldrig at skjule, og erkendte helt klart, at han muligvis havde overset nogle lysende lamper, som skulle have fået ham til at afbryde den test, han var i gang med. Men for Olsen var det afgørende, at betjeningsmanualerne for Harpoon-systemet helt klart sagde, at der kun kunne ske en affyring, hvis affyrings-nøglen var sat i systemet. Ved Olsens test af missilsystemet lå affyrringsnøglen sikkert i chefen, kom-mandørkaptajn Jens L. Winthers pengeskab. Ikke det første uheld med HARPOON missilet
over horisonten og forsvandt. Der blev ikke rapporteret om noget nedslag eller nogle skader. Hændelsen blev næsten øjeblikkeligt karakteriseret som en menneskelig fejl. Fabrikanten, McDonnell Douglas meddelte kort efter den amerikanske flå-de, at der var en risiko for fejlaffyring, hvis ikke manualerne nøje blev fulgt. Det amerikanske uheld var ikke ukendt for det danske søværn, men det medførte ingen ændringer i de gældende procedurer. Lige pludselig også en dansk menneskelig fejl Marineauditøren, Mogens Reimann havde som tidligere nævnt allerede meddelt orlogskaptajn H. G. Olsen, at efter hans umiddelbare vurdering var der tale om en teknisk fejl. Nøjagtigt en uge efter missil uheldet kunne chefen for Søværnets Materiel-kommando, kontreadmiral Mads E. Michelsen, dog noget overraskende meddele marineauditøren, at det var hans (kontreadmiralens) vurdering, at der var tale om en menneskelig og ikke en teknisk fejl De ansvarlige politikere og chefer sagde herefter, næsten enstemmigt, at der var tale om en menneskelig fejl. Regeringen besluttede at nedsætte en kommissionsdomstol, der skulle undersøge de nærmere omstændigheder omkring uheldet.
betjeningsforskrifterne for Harpoon-systemet, og at hans betjening ved den pågældende lejlighed må betegnes som overfladisk og mangelfuld, og officerens undladelse af at påse kontrolpanelets indikationer tillige må anses som uforsvarlige. Kommissionsdomstolen fandt derfor, at orlogskaptajn Henning G. Olsen ved sin adfærd havde udvist en "ansvarspådragende" pligtforsømmelse. Kommissionsdomstolen fandt intet grundlag for at pålægge nogen andre et ansvar for det skete, heller ikke leverandøren McDonnell Douglas. Fup eller fakta Kommissionsdomstolen undlod helt at tage stilling til, at den amerikanske flåde tidligere havde haft mindst et tilsvarende uheld fra et af sine skibe med et missil af samme type. Det er også et faktum, at mange dokumenter i sagen har været svært til-gængelige, nogle ligefrem "forsvundet" i perioder. Nogle blev Hemmeligt-stemplet uden rigtigt at være rigtigt hemmelige. På grundlag af den kritik, der rejste sig efter, at kommissionsdomstolens rapport blev offentliggjort 3/4 år efter rapportens færdiggørelse, beslutte-des det at nedsætte endnu en kommissionsdomstol. Denne rapport, der kom i juli 1984, kunne blot meddele, at orlogskaptajn Henning G. Olsen, stadig var skyldig. Men samtidig konkluderes det, at der ikke er grundlag for at retsforfølge eventuelt andre ansvarlige på grund af den militære straffelovs bestemmel-se om forældelsesfrist!
Hvem sagde EXOCET? Det kan virke påfaldende, at det tilsyneladende var så vigtigt for nogle kredse af politikere og højtstående officerer mfl. hurtigst muligt at få fast-slået, at der var tale om en menneskelig og ikke en teknisk fejl ved missilet. Dette til trods for, at den første undersøgelse, og den første meddelelse fra Søværnets Materielkommando helt klart antydede, at der var tale om en teknisk fejl. Ingen tvivl om, at HARPOON missilet i dag fortsat er et ganske udmærket og effektivt våben, det har den praktiske anvendelse klart demonstreret. Men måske var der langt større økonomiske interesser på spil i 1982? Netop i de år var der en livlig debat, specielt blandt de europæiske NATO-lande, omkring anskaffelsen af et standard sømålsmissil. Nogle lande, ikke mindst USA, mente klart, at HARPOON missilet ville være det bedste valg; medens andre talte for det franske EXOCET missil. Den tyske flåde var allerede begyndt anskaffelsen af EXOCET missilet til deres flådefartøjer. Den engelske flåde, Royal Navy, havde også gjort sig nogle meget kost-bare erfaringer omkring netop EXOCET missilet. - Netop i juni 1982 havde de afsluttet krigen omkring Falklandsøerne i Sydatlanten. En krig hvor samtlige tab af engelske skibe hovedsageligt skyldtes EXOCET missiler. Sommeren 1982 viste tydeligt, at EXOCET missilet virkede! - Var der så brug for en uforklarlig teknisk fejl hos konkurrenten? Epilog: Erstatningskravet opfyldtes En mand blev dømt som "ansvarlig" for uheldet, og måtte acceptere sin "straf". En Kommissionsdomstol havde for anden gang besluttet, at missiluheldet skyldtes en menneskelig fejl! Orlogskaptajn Henning G. Olsen forblev fortsat den eneste skyldige, og accepterede en irettesættelse! - Ingen andre kunne drages til ansvar! Hvorfor den danske stat efterfølgende lagde sag an mod McDonnell Douglas i St. Louis, USA med krav om erstatning, kan nogen måske så undre sig over! Sagen blev forligt - med en såkaldt goodwill-erstatning, hvor erstatningen pudsigt nok svarede til de udgifter, som det danske forsvar havde haft til erstatninger mv. til ejerne af de ødelagte sommerhuse!
| |
||||||||||||||||||||
